Videreuddannelse for voksne er en succesAalborg Universitet - Åben Uddannelse06/09-2003 Forklaringen på, at ikke alle møder personligt op ved studiestart, bunder i, at langt de fleste efter/videreuddannelser i dag bliver udbudt som fjernundervisning. Fjernundervisning i kombination med seminarer har vist at være en så stor succes, at Aalborg Universitet i år kan byde ca. 600 nye studerende velkommen. Halvdelen af de nye studerende følger en videreuddannelse via it-baseret fjernundervisning, mens den anden halvdel deltager på uddannelse med aftenundervisning. Succesen med fjernundervisning skydes i høj grad, at denne undervisningsform er særligt velegnet for folk, der også vil have tid til familie, job og fritidsaktiviteter. Anvendelig viden Med ca. 600 nye studerende og 2000 som allerede er i gang med en efter/videreuddannelse, må Aalborg Universitet siges at klare sig flot på et ’marked’, hvor der bliver flere og flere udbydere. AAU’s popularitet skyldes dog ikke kun fjernundervisningen, men også at efter-/videreuddannelserne på AAU giver de studerende mulighed for at arbejde med projekter, der tager udgangspunkt i deres daglige arbejde. Den unikke tilgang betyder, at de studerende får opbygget en viden, de direkte kan overføre til deres arbejde til stor gavn for både dem selv og arbejdspladsen. Mange forskellige tilbud I år er der ikke mindre end 17 efter/videreuddannelsesforløb på AAU, og flere af uddannelserne er næsten fuldtegnet. Fagområderne tæller bl.a. sprog, arbejdsmarked og personaleforhold, afsætningsøkonomi og flere forskellige forløb, der beskæftiger sig med den seneste teknologi. Særligt fokus er der på de nye master- og diplomuddannelser, der hører hjemme i det nye ’Videreuddannelsessystem for voksne’, som i disse år bliver implementeret parallelt med det eksisterende uddannelsessystem. Om efter-/videreuddannelse på AAU Åben Uddannelse er rammen om universitetets kompetencegivende efter- og videreuddannelser. De fleste forløb er tilrettelagt som fjernundervisning i kombination med seminarer og kan derfor følges af deltagere fra hele landet. Forløbene henvender sig for det meste til personer, der har en uddannelse i forvejen, og som efter en årrække på arbejdsmarkedet ønsker faglig og personlig udvikling. Der er adgangskrav til forløb under Åben Uddannelse, og man kan ikke få SU. Man har derimod mulighed for at søge om SVU, Statens voksenuddannelsesstøtte. Interesserede er velkomne til at henvende sig til Åben Uddannelse Kontoret på Aalborg Universitet hvis man ønsker information om uddannelserne. Man kan også finde information på hjemmesiden http://www.auc.dk/aabe |
||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |