Østersølaks overskrider grænseværdien for dioxinFødevareministeriet31/03-2004 En undersøgelse fra Fødevaredirektoratet, Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning og Danmarks Fiskeriundersøgelser har afsløret klare overskridelser af grænseværdien for dioxin i Østersølaks. 30 laks fanget i Østersøen er blevet undersøgt for dioxin, og der er fundet overskridelse af grænseværdien for dioxin på 5 til 85 procent i prøverne. Kun for en enkelt laks er indholdet af dioxin under den fastsatte grænseværdi. Fødevareminister Mariann Fischer Boel har derfor besluttet at indføre et omsætningsforbud for laks fanget i Østersøen. Det betyder, at der ikke åbnes for laksefiskeriet pr. 1. april som planlagt. ”Dette er selvfølgelig hårdt for fiskeriet, mens dioxins skadesvirkninger for menneskers sundhed er veldokumenterede,” siger fødevareminister Mariann Fischer Boel. Dioxinmængderne i Østersø-laksene er sundhedsskadelige, hvis man spiser laks regelmæssigt over en længere periode. Derfor drejer det sig om nu at udfase laks fra Østersøen af danskernes kost. Bornholmske laks fisket i Østersøen kaldes ikke tilbage fra butikkerne. De kritiske effekter af dioxin er afhængig af det samlede indtag gennem lang tid. Forbrugere, der en gang i mellem har spist Østersølaks, har ingen grund til bekymring. ”Dioxinforurening er et fælleseuropæisk problem, og vi vil nu underrette Kommissionen og de øvrige medlemslande om de gjorte fund, så vi sikrer en fælles holdning til håndteringen af denne forurening,” siger Mariann Fischer Boel. Dioxin i Østersøen stammer fra industriproduktion og afbrænding af affald. Forekomsten af dioxin i Østersøen har været for nedadgående siden 1970’erne, men giftstofferne ophobes i fødekæden og findes derfor blandt andet i laks. |
||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |