Dafolo Marketing skal være med til at brande AalborgAalborg Kommune17/08-2004 En enig bedømmelseskomité valgte i fredags Dafolo Marketing A/S som den samarbejdspartner, der over en fem-årig periode skal være med til at brande Aalborg. Bedømmelseskomitéen består af borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune (formand for bedømmelseskomitéen), amtsdirektør Per Okkels, Nordjyllands Amt, direktør Ole Jørgensen, Spar Nord Fonden (medlem af styregruppen Branding Aalborg), dekan Finn Kjærsdam, Aalborg Universitet, direktør Ernst Trillingsgaard, Aalborg Kongres & Kultur Center, musikchef Palle Kjeldgaard, Aalborg Symfoniorkester og servicechef Anni G. Walther, Aalborg Kommune (formand for styregruppen Branding Aalborg). Vinderforslaget præsenteres for Aalborg Byråd mandag den 27. september 2004. Byrådet skal sige god for projektet og godkende den økonomiske ramme. Dafolo Marketing A/S vandt projektkonkurrencen i et tæt kapløb med to andre finaledeltagere: Konsortierne 9000 LUX og Extern Kommunikation – begge fra Aalborg. De tre finaledeltagere er udvalgt blandt konkurrencens i alt 15 forslag. |
||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |